Noget nyt har set dagens lys. Eksistensen har fået en online service. Jeg har haft den glæde at kigge lidt på denne nye service, og har fundet den passende i vægt. Givet at den stadig er i sin spæde begyndelse, men den ser lovende ud. Der er ikke tale om noget prangende og potentielt forvirrende. Websitet er dejligt simpelt og let at finde rundt i. Readeren til bøgerne er velfungerende og med gode funktioner til studerende. Noter og overstregning mm. virker let og overskueligt at bruge. Alt metadata er tilknyttet på profil niveau, dog uden mulighed for evt at arkivere og downloade lokalt. Hvorvidt den slags data overføres og kan genskabes i tilfælde af pause i abonnement, har jeg ikke kunnet teste, men formoder at det skulle være at forvente.
Alt i alt er alt i den skønneste orden, indtil man når til prisen. Naturligvis kan adgangen til udgivelser, og udgivelsesfrekvensen af nyt indhold måske berettige den lidt høje pris, men desværre er den efter min vurdering lidt for høj. Ihvertfald for studerende. En studie rabat på omkring 25-50% ville ramme et leje som ville få mange flere til at overveje det. Dog er der muligheden for at udvalget vil være så tilpas spækket med direkte pensum bøger og støttelitteratur at min vurdering af prisen er direkte forkert. Eksempelvis bør jeg dog indrømme at feks Praktisk teologi, af Iversen&Harbsmeier, som jeg selv havde brug for i skrivende semester, heldigt nok var til rådighed i websitets bibliotek. Den så dog ud til at være scannet i en lidt kritisabel kvalitet, og ikke optimeret, hvilket gjorde load tiden ret lang. Ligeledes kan man ikke rigtigt bruge alle værktøjerne når teksterne er scannet som billeder og ikke som regulær tekst. Dette er kun gældende for ret gamle udgivelser, så vidt jeg kunne se, og altså ikke noget man oplever i alt det andet materiale.
Jeg kunne godt have tænkt mig at sorteringen og forside præsentationen var lidt smartere udført. Forstået sådan at der kunne være sorteret så nyeste udgivelser var i fokus, evt i en “karrusel”, og at man havde 2 sektioner at kunne bladre og vælge sorteringstype for. Naturligvis skulle den slags præferancer gemmes enten som cookies, eller i profilen, så man ikke skal gentage valg adskillige gange.
Til trods for mangler og kritikpunkter, mener jeg klart at eksistensen har bygget et godt website. Der er plads til forbedringer, men hvis man alligevel køber et par bøger hvert år, så er det klart en god investering. Mit indtryk er at med tiden kunne det gå hen og blive næsten oplagt supplement til den studerendes semester budget. Den får ihvertfald fire ud af fem stjerner herfra.
Leave a Reply