Moder, søster, elskte: Frelsende kvindeskikkelser i dansk litteratur
Af David Bugge og Anna Hermann (red.). København: Eksistensen. 2019. 212 s. 179 kr. https://www.eksistensen.dk/moder-soster-elskte.html
Anmeldt af stud.theol. Marie Valgreen
I 1949 udkom Simone de Beauvoirs bog, Det andet køn, hvori hun blandt andet beskriver, hvordan kvinden gennem historien altid er blevet forstået i forhold til manden. I bogens konklusion skriver hun: “At gøre kvinden fri er at nægte at spærre hende inde i hendes forhold til manden, men ikke at fornægte dette forhold […]”. Hvis kvinden skal frigøres, skal hun altså ikke længere defineres ud fra sit forhold til manden, men som et selvstændigt subjekt. Det sker desværre aldrig i størstedelen af bogen Moder, søster, elskte, der for nylig er udgivet på Eksistensens Forlag med bidrag af blandt andre Carsten Bach-Nielsen, Joakim Garff og Suzanne Brøgger. Bogen er redigeret af David Bugge og Anna Hermann og beskriver kvindens rolle som mandens frelser gennem nedslag i dansk litteratur. Hvert kapitel består af en analyse af en kvindelig frelserskikkelse i et dansk forfatterskab, f.eks. kan man læse en analyse af Kierkegaards Regine, Pontoppidans Jakobe og Nexøs Ditte. Kapitlerne er selvstændige og kan læses hver for sig.
Analyserne er generelt interessante og alle værd at læse. De giver et godt indblik i de forskellige forfatterskabers brug af kvinden som frelser og teksternes historiske kontekst. Størstedelen af teksterne indeholder eksistentielle og teologiske problemstillinger, der også diskuteres i analyserne. Analyserne er fængende, og man får som læser lyst til at læse eller genlæse de bøger, der analyseres, hvorfor bogen også kan være et fint springbræt til selv at læse videre. Bogen fremstiller nuanceret, hvad frelse er, og hvad den kan føre til. I de forskellige kapitler fører kvindernes frelsende akt til alt fra livsglæde og kærlighed til kunst og et bedre samfund.
Fremstillingen af den kvindelige frelserrolle er dog unuanceret. Kvinden bliver først frelser i kraft af sin relation til manden. Som der står i bogens forord, handler bogen om ”kvindens forløsning af mandekønnet” (s. 7). Men hvorfor egentlig det? Ud fra bogens undertitel, Frelsende kvindeskikkelser i dansk litteratur, kunne bogen lige så godt handle om kvindens frelse af andre kvinder, af sig selv, af samfundet, af et barn eller af noget helt andet. Men på trods af bogens titel, Moder, søster, elskte, handler næsten alle kapitlerne om kvindens frelse af den elskede mand. Titlen stammer fra salmen Se, nu stiger solen af havets skød, der ser den ophøjede kvinde fra mandens perspektiv. Det samme kan siges om denne bog. For i virkeligheden handler kapitlerne i bogen ofte mere om de mænd, der har brug for at blive frelst og også bliver det, end om de frelsende kvinder. Det ses eksempelvis i kapitlet om Ewald og Arendse, der handler om Ewald og den rolle, Arendse kommer til at spille i Ewalds liv, men altså ikke om Arendse i sig selv. Kun enkelte kapitler skiller sig ud, især kapitlet om Ditte Menneskebarn, der netop ikke søger at frelse én mand, men hele samfundet. Dette er det eneste kapitel, hvori kvinden ikke stræber efter en mand eller frelser af kærlighed til en elsket. Det er ikke, fordi lignende tekster ikke findes, endda af de samme forfattere, de er bare ikke udvalgt til denne bog. H.C. Andersen har eksempelvis skrevet adskillige andre tekster om frelsende kvindeskikkelser end Den lille havfrue, som ikke handler om kvinder, der frelser mænd. Blandt andre Historien om en moder, der beskriver en frelsende moder, eller Snedronningen, der handler om en frelsende søster.
Fremstillingen kunne også være blevet mere nuanceret, hvis flere af forfatterne til de analyserede tekster var kvinder. Kun to ud af ni kapitler analyserer tekster skrevet af kvinder. Mange både ældre og nutidige kvindelige forfattere har skrevet tekster om frelsende kvindeskikkelser, og det er ærgerligt, at de ikke er inkluderet i samlingen. Et eksempel kunne være Amalie Skrams Constance Ring, hvis hovedkarakter søger at frelse sig selv fra det undertrykkende borgerlige ægteskab, hun er fanget i, hvilket imidlertid aldrig lykkes. Et andet eksempel kunne være Liv Nimand Duvås roman fra 2017, Vi er vel helte, der handler om en ung kvinde, der både forsøger at frelse verden gennem sit aktivistiske arbejde og at redde sin alkoholiserede far.
Moder, søster, elskte er spændende og lærerig læsning, og jeg kan anbefale bogen til alle, der interesserer sig for dansk litteratur. Men bogen skuffer, hvis man som jeg tror, at man skal til at læse om stærke kvinder, der kæmper for sig selv og er noget i sig selv. Kvinden forbliver det andet køn, både i de udvalgte tekster og i analyserne af dem.
Leave a Reply